42679011

Foråret er kommet og det er tid at komme udendørs og nyde det.

Det betyder selvfølgelig også at kameraet skal luftes og familie albummet skal opdateres.

Jeg har her samlet 5 tips til hvordan du kan lave federe billeder af din egen familie eller andres. Disse tips bruger jeg selv, både privat og professionelt.

familie

lyskilde

1: Skyd først eller sidst på dagen. Selvom solen er en dejlig lyskilde kan den blive for meget. Billederne bliver overeksponeret eller der bliver sammenknebne øjne. Skyd mens solen står lavt, og skal det være rigtig lækkert så gør det lige ved solopgang eller solnedgang, det er simpelthen det smukkeste lys der findes.

gruppebilleder

2: Skyd de obligatoriske gruppebilleder først. Dette tip gælder især hvis der er tale om en betalt opgave. Mindre børn kan være svære at arbejde med og efter en times fotografering gider de ikke høre på hvad du står og fortæller de skal gøre. Skyd gruppebilleder først og lad derefter børnene gøre som de vil, det er her de gode billeder kommer.

3: Når der er mindre børn med på billederne så husk at komme ned i deres øjenhøjde. Billeder taget oppefra ser ikke fedt ud i dette tilfælde.

Brug humor

4: Bed aldrig folk om at smile, hverken voksne eller børn. Det bliver oftest et meget stift og kunstigt smil. Brug i stedet humor, det være sig alt fra en vittighed, en sjov kommentar eller en fjollet dans. Man må ofre sig lidt for de rigtige smil 

5: Lad børnene bestemme. Spørg hvad de vil lave, hvor de vil hen. Forældre er oftest kun med på de første billeder, derefter er det børnene der er i fokus, og de skal have det sjovt mens der fotograferes.

Jeg håber disse 5 tips kan hjælpe til at få lidt bedre billeder. Uanset hvad så kom ud og brug naturens smukke lys!

læs mere her: